Modtager af Sprog- og Kulturprisen 2017

[et_pb_section admin_label=”section”] [et_pb_row admin_label=”row”] [et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Text”]

René Rasmussen f. 1966.
René Rasmussen er født i Svendborg, men flyttede til Sønderborg i 1969. Han er i dag bosat i Tønder. Efter studentereksamen blev han cand. mag. i historie og sproglig kommunikation og formidling ved Aarhus Universitet.

I starten af 1990érne kom han ind i museumsverdenen, hans første job var ved Landsarkivet i Aabenraa. 1995 – 2004 var han ansat ved Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig som arkivar og forsker. Næste station blev Danevirke Museum i Slesvig. 1. januar 2011 blev René Rasmussen ansat som museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

René Rasmussen er meget alsidig, han kan organisere, formidle, foredrage, debattere og skrive. Flere af hans arbejder tager sit udgangspunkt syd for grænsen. Hans evner at præsentere historien og hans arbejder beviser grundig forskningsmæssig research med efter følgende formidling.

Fra hans forfatterskab skal nævnes: ”H. R. Hiort-Lorenzen og Dannevirke 1868 – 75” (1993), 370 sider om ”Flensborg Avis 1869 – 1906” (1994), fulgt op af tobindsværket (1.000 sider) ”Front og Bro” (2005). Seneste bog er ”Den sorte dag ved Moulin” (2017).

Formidlingsevnen kom helt klart frem i et samarbejde med TV-Syd. I 2015 kørte han rundt i en ikke helt ny Opel Manta og berettede i 10 udsendelser for seerne ”Om 100 år i Syd og Sønderjylland”.

René Rasmussen har de seneste år været primus motor i en af de mest imponerende hjemmesider om den store krig:

www.denstorekrig1914-1918.dk

aldrig nogensinde er 1. verdenskrig fra dansk side blevet beskrevet så minutiøst gennem indsamlede oplysninger og ”siden” udvikler sig fortsat.

René Rasmussen fik i 2017 Sprogforeningens Sprog- og Kulturpris.

[/et_pb_text][/et_pb_column] [/et_pb_row] [/et_pb_section]