$variable({“type”:”content”,”value”:{“name”:”post_link”,”settings”:{“before”:””,”after”:””,”text”:”post_title”,”custom_text”:””}}})$

Bjørn Svensson (1910 – 2010)

Bjørn Svensson blev født i Sønderborg, han var søn af redaktør A. Svensson, Dybbøl- Posten. Han døde i Haderslev næsten 100 år gammel.

Bjørn Svensson blev student fra Haderslev Katedralskole i 1929, han blev cand.polit. i 1936 og samme år blev han ansat i Nationalbankens valutakontor. I 1945 blev han ansat som politisk medarbejder ved dagbladet Dannevirke, hvor han fra 1950 – 1956 var ansvarlig redaktør.

Han blev fyret fra Dannevirke og var arbejdsløs i fire år inden han blev programleder ved Radio Syd i Aabenraa fra 1960 – 1979. Han var en engageret debattør i historiske og nationale spørgsmål, især om forholdene i det dansk-tyske grænseland.

Bjørn Svensson havde et omfattende forfatterskab med bøger og artikler. Han har skrevet om dansk nazisme, om 2. verdenskrig, Sønderjyllands historie, kommunismen mm.

I 1987 udgav han bogen ”Tyskerkursen” hvor han med kritiske øjne forholder sig til de danske socialdemokraters positive holdning til Tyskland. I forbindelse med hans sidste bog ”Bataljer med Bid og Baggrund” (2009) skrev han ”Vi skal systematisk og kontant tage afstand fra Islamismen, dvs. alle udslag af korantro fundamentalisme, der vil kamp mod de
”vantro”.

Prisen som Bjørn Svensson fik i 1983 blev benævnt Sprogforeningens Pressepris.