2o forestillinger i 20 sønderjyske forsamlingshuse i genforeningsåret 2020. Se på oversigten hvor der spilles.
I et samarbejde med DET LILLE TEATER i Gråsten præsenterer SPROGFORENINGEN
HER GÅR GRÆNSEN – 20 Teaterforestillinger i 20 sønderjyske forsamlingshuse i 2020.
Perioden efter 1864 og især efter Sprogforeningens stiftelse i 1880 blev der gjort en stor indsats for at sikre at befolkningen i de nordslesvigske sogne blev forsynet med dansk litteratur og danske sangbøger.
Sprogforeningens bøger blev fra år 1900 placeret på Folkehjem som Sprogforeningen havde købt, bøgerne blev hurtigt fordelt til alle nordslesvigske sogne, de stod hos landmanden, håndværkeren og
arbejderen samt i de forsamlingshuse som fandtes før 1920. Bøgerne suppleret med ”Den blå Sangbog” blev det vigtigste middel i kampen for at sikre det danske sprog og den danske kultur i Nordslesvig.
Sprogforeningens bestyrelse besluttede i 2018, at Sprogforeningens store satsning blandt mange andre aktiviteter i 2020, skulle være at tilbyde et teaterstykke til flest mulige sønderjyske forsamlingshuse. Dette er en anerkendelse af det store arbejde som ildsjæle overalt i Sønderjylland
gør for at sikre de mange forsamlingshuse som det lokale samlingssted.
Vort samarbejde den 17. november 2018 med Det lille Teater i forbindelse med markeringens af 100-året for H. P. Hanssens store tale fra Folkehjems Balkon, gjorde det naturligt at det skulle være dette teater som fik opgaven og skal på Sønderjyllandsturné i 2020.
Teaterstykket HER GÅR GRÆNSEN´s forfatter Kaj Nissen skriver følgende:
”Vi lægger ud med en ganske kort scene, hvor H.P. Hanssen fortæller en mand om hvor grænsen nok kommer til at gå – når den en gang bliver flyttet sydpå fra Kongeåen, hvor den ligger nu. Efter denne scene følger vi to familier, en dansk og en tysk. Men fra den tyske vil konen ikke være med,
hun mener faktisk at dagen fejres på et forkert grundlag. Så vi ser kun manden, der til gengæld ikke har nogen problemer med at se i øjnene, at det nok bliver danskerne, der vinder.
Afstemningen skal foregå den næste dag, og vi oplever nu sønnen i det danske hjem. Han ser meget frem til den afstemning (han var nemlig til stede, da H.P. Hanssen opstillede en linje for en helt ny grænsedragning). Og vi oplever gennem ham aftenen, natten og morgenen frem mod afstemningen.
Det er sejt at komme igennem det, men han vil det. Danskerne vinder den afstemning der nu kommer, og det kan sønnen kun erklære sig tilfreds med. Den tyske nabo må leve videre med sit tab, men hans kone vil fremdeles ikke være med til det. Han ved ikke rigtigt, hvad han skal stille op
med hende og de børn, de har skaffet sig, men til gengæld kan H.P. Hanssen sige (i en opfølgning af startscenen), at grænsen kommer til at gå lige der, hvor han havde forudsagt, at den skulle gå.
Til sidst ser vi sønnen skifte skiltet ud på en station, der har fået et dansk navn – og ikke et tysk. Og så skal han i gang med at finde på nye navne til alle de lokaliteter der på grund af den nye orden er blevet danske – og det går han så i gang med, mens klokkerne kimer.”